Overfladebehandling af trægulve

Overfladebehandling af trægulve

Vi udfører alle former for overfladebehandling af trægulve - oliering, lakering, lud- og sæbebehandling. Hvilken type overfladebehandling, der vælges, er i nogen grad afhængig af gulv samt træsort og i høj grad afhængig af kundens personlige præference. Vi har derfor efterfølgende beskrevet karakteristika for de forskellige overfladebehandlinger, som vi udfører.    

Oliering

Oliering af trægulve

Et oliebehandlet trægulv fremhæver træets naturlige udseende og giver en flot mat overflade, samtidig med at det er let at vedligeholde.

Naturolien fremhæver de mørke nuancer i træets struktur, samtidig med at det giver gulvet et varmt udseende.
Hvidpigmenteret olie giver derimod et lyst og indbydende gulv, hvilket medvirker til at rummet lyser op.
Oliebehandling med hvidpigmenteret olie kan evt. foretages efter ludbehandling for at øge gulvets holdbarhed.

Vigtigt!

Ved vedligeholdelse af gulvet, er det vigtigt, at brugte olievædede klude opbevares i en spand vand eller i en lufttæt metalbeholder, da kludene ellers kan selvantænde.


Fordele:

Vedligeholdelse:

For at gulvet skal forblive smudsafvisende og let at rengøre, er det vigtigt, at gulvet løbende vedligeholdes med olie.

Hbgulve samarbejder med de førende gulvleverandører og anvender kun den bedste olie til opgaven.  Vi kan derfor altid stå inde for kvaliteten, når vi har olieret Deres gulv.

Lakering

Lakering af trægulve

Et lakeret trægulv giver træet en silkeblød overflade, og især matte klare lakker fremhæver strukturen og farverne i træet. Ønskes et lyst udtryk, kan der benyttes hvidpigmenteret lak.

Fordele:

Vedligeholdelse:

For at gulvet skal forblive smudsafvisende og let at rengøre, er det vigtigt, at gulvet løbende vedligeholdes. Er lakken først slidt igennem, kan gulvet som regel ikke repareres uden at dette bliver synligt.


Hbgulve samarbejder med de førende gulvleverandører og anvender kun den bedste lak til opgaven.  Vi kan derfor altid stå inde for kvaliteten, når vi har lakeret Deres gulv.

Lud- & sæbebehandling af trægulve

Ved ludbehandling fremhæves og bevares træets lyse farver. Det medvirker til, at rummet får et lyst og indbydende udseende.

Småskader kan let repareres, da træet ”rejser sig igen” ved almindelig gulvvask.

 

Sæbebehandling

Et ludbehandlet gulv kan efterbehandles med sæbe, hvilket giver gulvet en mere modstandsdygtig overflade. Et sæbebehandlet gulv vedligeholdes ved almindelig gulvvask, samt med specialsæbe, der danner en ”frisk” hinde på det eksisterende sæbelag.

Ved hovedrengøring afvaskes gulvet i trærens, inden det behandles/vaskes med sæbe.

Fordele:

Vedligeholdelse

For at et ludbehandlet gulv skal forblive smudsafvisende og let at rengøre, er det vigtigt at gulvet løbende vedligeholdes - med sæbe hvis gulvet er sæbebehandlet, eller med olie hvis gulvet er oliebehandlet.

Hbgulve samarbejder med de førende gulvleverandører og anvender kun de bedste sæbe- og ludprodukter til opgaven. Vi kan derfor altid stå inde for kvaliteten, når vi har lud- og overfladebehandlet Deres gulv.